Klinik Kühnel

Smertelindring  Muskelterapi   Rådgivning    v/ Speciallæge Jeanette Kühnel

Elektrostimulation - til terapeutiske og kosmetiske behandlinger

Brugen af elektrostimulation til både sygdomme, genoptræning og til kosmetisk brug har en lang historie.


hospitaler verden over, anvendes elektroterapi til genoptræning af muskulatur efter bl.a. blodpropper og lammelser.


I sportsverden anvendes elektroterapi til specialiseret træning af særlige muskelgrupper, således at der kan trænes specifikt for muskelstyrke, udholdenhed, hurtighed, muskeltoning, muskelopbygning m.m.

Desuden bruges elektroterapi til hurtig genoptræning efter sportsskader.


I den kosmetiske behandling anvendes elektroterapi til opstramning og toning af muskulaturen, hvilket kan være figurformende. Desuden kan elektrostimulation anvendes til behagelige behandlinger for rynkereduktion, massage, detox, lymfedrænage og anti-stress-behandlinger.


HVAD ER BIOSTIMULATION MED ELEKTROTERAPI ?

Biostimulation med elektroterapi er en afslappende og behagelig behandling, som bygger på stimulation af celler i muskler, nerver, blod og lymfekar. Der påsættes elektroder over det sted på kroppen som ønskes behandlet.

Behandlingen består i rytmiske sammentrækninger af muskulaturen, i et bestemt mønster. Muskelsammentrækningen svarer til en meget intens form for muskeltræning du selv kan udføre, dog er der tale om en meget øget behandlingsintensitet og frigivelse af endorfiner (kroppens egne smertestillende stoffer) som dermed virker smertestillende og øger humør og velvære. Ligesom du kender det efter en løbetur eller anden træning.

Med elektroterapi træner du bare uden at belaste kroppen.


I klinikken behandles med den nyeste teknologi inden for biostimulation med elektroterapi :

Ultratone Futura Ultra pro, Dreamshaper TM.

De elektroniske signaler er det tætteste, man kan komme på kroppens egne elektroniske signaler - mange funktioner i kroppen styres af neurologiske elektriske impulser, som naturligt transmitteres af hjernen til specifikke organer. ULTRATONE’s programmer efterligner disse specifikke impulser, og det er blandt andet derfor der opnås hurtigere og mere effektive resultater.


GENOPTRÆNING

Genoptræningen af muskler efter sportsskader, efter blodpropper, efter længere tids sygeleje sker hurtigere med Ultratone´s biostimulation.

Biostimulationen træner musklerne uden at belaste leddene samtidig med at muskulaturen får tilført næringsstoffer ved den forbedrede blodcirkulation.


SPORTSSKADER

Du kommer meget hurtigere på banen igen ved hjælp af Ultratones biostimulation
Muskulaturen trænes hurtigere end med almindelig genoptræning og uden at belaste leddene.
Talrige atleter over hele verden har i mange år anvendt Futura Plus fra Ultratone til både at forebygge og reparere sportsskader.

OVERBELASTNINGSSKADER
Overbelastede muskler resulterer i syreophobninger i muskelhæftningerne.
OCM Biostimulation eliminerer problemet på en naturlig og sund måde ved en kombination af lymfedrænage, muskelaktivitet og TENS.

MUSKELSPÆNDINGER
Spændinger i musklerne i nakken resulterer ofte i hovedpine, da blodforsyningen til hovedet mindskes
Ofte skal der blot en enkelt biostimulations-behandling til for at fjerne spændingerne og smerterne. Hører du til dem, hvor skuldrene bare løfter sig ved arbejde ved computeren, vil du kunne forebygge smerterne ved en ugentlig behandling i en periode. 
Med Ultratone OCM™ (Optimal Cell Modulation) teknologien sker forbedringen helt ned på celleniveau. Cellerne i muskelfibre og collagenvæv gendannes med Ultratone´s højteknologiske processer.

GIGTSMERTER
Ultratone detox og muskelstimulation hjælper dig af med smerterne
Smerter i led og muskler, der skyldes slid på bevægeapparatet (slidgigt, diskusprolaps m. m.) kan ofte helt fjernes med Ultratone detox biostimulation, der udvasker de affaldsstoffer i væv og muskler, som kroppen naturligt danner. Når man har muskelsmerter er musklerne ”syret” til.  
Kombineres behandlingen med styrketræning af musklerne, der øger blodcirkulationen i de spændte og smertefulde områder, kan smerterne helt fjernes. De faste og sunde muskler vil nu støtte de defekte led og smerterne elimineres. Behandlingsapparatet Futura Plus indeholder de nævnte behandlingsprogrammer og mange flere.  


INKONTINENS

500.000 danskere lider af inkontinens
En tilstand, der udgør et stort handicap for mange – både fysisk og socialt. 
Med OCM elektronisk biostimulation kan lettere og moderat inkontinens helt fjernes, hvis problemet er opstået som følge af slap bækkenbund og/eller slappe og utrænede mavemuskulatur.
Der skal behandles flere gange om ugen i en længere periode, alt efter problemets omfang. 
         
OPSTRAMNING AF MUSKLER
Ultratone har uden tvivl markedets mest effektive behandlinger. Og så er det ren velvære! 
Ultratones bio-frekvenser detoxer/afgifter og strammer figuren op, alt imens du stresser af fra en travl hverdag.
Få faste muskler på mave, baller og lår med Ultratones bioelektroniske behandlinger
Behandlingerne er målrettet de store muskelgrupper, hvor en enkelt toning behandling svarer til mange timers workout og hele 900 sit ups. 
Med OCM® teknologi, der simulerer cellernes naturlige kommunikation, trænes musklerne på en måde, man ikke selv er i stand til. Med denne teknologi aktiveres 80% af muskelfibrene ved en 30 minutters behandling. Ved almindelig træning aktiverer du blot 30%. 
Behandlingerne er en kombination af detox, muskeltoning og hudfornyelse i samme behandling.


HOLDNING

Få en rank ryg og flot holdning
Biostimulations behandlingerne opstrammer de nedre og øvre rygmuskler og kan kombineres med brystløft eller toning af mavemusklerne.
Mange timer bøjet over computeren resulterer i at fibrene i de bagerste muskelgrupper bliver lange og uelastiske, samtidig med at brystmuskulaturen forkortes og mavemusklerne dermed bliver slappe.
Biostimulation af disse muskelgrupper resulterer i en rank holdning, flad mave – en flot silhuet
 Behandlingerne er samtidig en utrolig god støtte for skelettet. Ryg – og nakkespændinger fjernes og nye forebygges.


BÆKKENBUND

"Bækkenbunden" er en lille muskelgruppe, der med biostimulation kan trænes, som de øvrige muskler.
De elektroniske signaler er naturligvis målrettet netop denne muskelgruppe, og differerer fra toning af de store muskler. 
Opstrammende bækkenbundsbehandlinger kan indgå som en Multi Body behandling, hvor andre muskelgrupper bliver behandlet med andre programmer, som f. eks. balleløft, opstramning af taljen, brystløft m.m.

EFTER FØDSEL
Du finder hurtigt din figur igen og får bækkenbunden strammet op.
Med Ultratone´s OCM teknologi er det muligt i samme behandling både at få en fast bækkenbund, stramme mavemuskler, reduceret fedtet og fornyet bindevævet. 
Behandlingerne bør først startes op 6 uger efter fødslen. Med Ultratone OCM™ (Optimal Cell Modulation) teknologien sker forbedringen helt ned på celleniveau.

FOR MÆND

HURTIG GENVEJ TIL EN SUPER TRIMMET KROP
Efter få minuters behandling rekrutterer og træner Ultratones biostimulation 80 % af dine muskler – både de korte og lange muskelfibre. Med Ultratone kan flere muskelgrupper trænes effektivt på samme tid. 
Ved almindelig styrketræning aktiveres alle muskelfibre først efter 45 minuters hård træning.

ER MÅLET STORE MUSKLER PÅ KORT TID ?
De specielle biostimulations behandlinger er baseret på undersøgelser af atleter over hele verden.
Der benyttes kraftig højfrekvens og der veksles mellem sammentrækninger og hvileperioder for at stimulere de hurtige bulk-muskler.
Ved at benytte modstandsteknikker er det muligt at øge og forme bestemte skeletmuskler, indtil de ønskede dimensioner er nået.
Der kan også benyttes lette vægte under stimulation af biceps og brystmuskler, da den større modstand vil forøge muskelvolumen.

FÅ  EN FLOT KROP UDEN SVED PÅ PANDEN !
De meget behagelige biostimulations behandlinger træner 80 % af alle muskelfibrene – både de korte og lange og svarer til 900 sit-ups.
Det er sikkert ikke hver dag man får lavet 900 mavebøjninger. Ved almindelig styrketræning trænes 30 % af musklerne.


HVEM MÅ IKKE BEHANDLES MED BIOSTIMULATION MED ELEKTROTERAPI ?

Mennesker med : Pacemaker, Metal-implantater i kroppen, Kredsløbsforstyrrelser, Tromboser (blodprop), Inflammatorisk sygdom i nerver eller hud  (nervebetændelse og sår). Gravide.